Nyt Naturhistorisk Museum

Hjorten ser på en blomst, lyder et gammelt indiansk digt. Et kendt haikudigt lyder sådan: En gammel dam, En frø springer, Plask. Digtene anslår en stemning. Der er mere fortælling end summen af enkelte ord. Ånden i Botanisk Have er en fortælling der rækker ud over opsummeringen af alle planter og et gammelt voldterræn. Bare ordet ’Botanisk Have’ er nok til at vi der kender stedet føler noget der er dyrebart.
Og, takket være de basale værdier i vold og voldgrav, udformningen af haven i 1874 af landskabsgartner H.A. Flindt, den forstående pleje og den forestående opdatering som landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz i tæt samarbejde med direktør Morten Meldgaard har arbejdet med, har haven en ånd som om muligt vil hvile stadigt kraftigere og inspirerende over stedet og navnet.
Mere tvivlsomt med ’Museumsøen’, i og med det ikke er en ø. Med lidt god vilje kan man kalde det tre øer, Statens Naturhistoriske Museum, Statens Museum for Kunst og Rosenborg Slot, afskåret som de er fra hinanden af trafikerede gader. Måske det lykkes i forbindelse med det kommende byggeri at knytte Statens Naturhistoriske Museum og
Statens Museum for Kunst tættere sammen samtidig med at Botanisk Have og Østre Anlæg bliver knyttet lidt tættere sammen i båndet af voldterrænets enklaver.
Og, måske navnet eller udtrykket ’Museumsøen’ ikke er afgørende for opfattelsen af stedet eller stedernes ånd. Dog, man må have villet noget med ’Museumsøen’. Eksponere stedet. Navnet på den i øvrigt nærliggende ’Georg Brandes Plads’ er et eksempel på diskrepans mellem det man vil og det man gør, altså man minder en stor mand ved at opkalde et tissehjørne i et vejkryds efter ham.
At indkredse stedets ånd er mere end det at døbe, men navnet er dog kommunikerende, negativt eller positivt. Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg og Kastellet udgør et bånd af voldterrænets enklaver med hver sin Genius. Ikke lige stærkt eller klart udtalt, men vil man knytte Østre Anlæg tættere sammen med Botanisk Have vil det være en god øvelse at se på hvilken Genius der ligger og lurer her.
Tivoli signalerer trangen til frihed og romantik i 1800-tallet suppleret gennem tiden med kultur og rekreativ forlystelse. Ørstedparken er indbegrebet af smukt vedligeholdt bypark. Botanisk Have er vores alle sammens botaniske have og Kastellet er mindet om vores historie, men hvad er Østre Anlæg. Museumspark, de omkringliggende institutioners legeog motionspark, hundeluftepark, fuglepark som kommunen har erklæret den for at være, kirkegård for døde elmetræer eller byens urskov som den ligner her og der. Stedet med de mange ånder.

H.A. Flindt var også landskabsgartner på Østre Anlæg og stisystemet er vel det der har overlevet. Ellers er det voldgrave, bastioner og raveliner der er de gode og stærke træk der stadig giver parken dens karakter sammen med dens frodige vækst af træer, buske, græsser, siv og åkander. Begyndende nedslidning og visionsløse lappeløsninger er parkens dårlige karaktertræk.

Et håb for en visionær udvikling finder man i flere af konkurrenceprojekterne til det nye Statens Naturhistoriske Museum i form af fromme ønsker om en fysisk sammenknytning af parkerne og i et indkøbt forslag af arkitekterne Kristine Sundahl og Kalle Jørgensen, der har forslag til et flagermusetårn med alternativ placering i Østre Anlæg som satellit for SNM. Tænk selv videre og svar på om ikke det vil være et løft for Østre Anlæg at museerne med respekt for basale karaktertræk og lokale borgeres behov udstrækker deres sfære til hele parken og får stedet som eksternt eksperimentarium.

Af Klaus Bondam.
Med Statens Naturhistoriske Museum, der samler Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have og Museum, får Danmark – og København – en samlet historisk fortælling om en grøn hovedstad og en øget bevidsthed om miljø- og klimaproblematikker. Forståelsen for naturhistorien, er også forståelsen for klimaet. Hvis vi kan give både børn og voksne en større bevidsthed om, hvordan natur opstår, udvikler sig og forfalder, så er der større chance for, at vi ikke ødelægger kloden, mere end vi allerede har gjort.

Som teknik- og miljøborgmester i København er jeg optaget af, at naturhistoriske samlinger af den størrelse og kaliber får ordentlige rammer, som byen København kan være stolt af, og det er derfor vigtigt, at museet placeres centralt i hovedstaden.

Når museet står færdigt, er det desuden afgørende, at det bliver forbundet med resten af København og de historiske grønne omårder. Haven bør tænkes ind som en aktiv del af det grønne bælte som udgøres af de gamle volde fra Østerport til Ørstedsparken, og Botanisk Have kan gøres mere tilgængelig for byens borgere, fx med øget åbningstid og flere indgange. Endelig vil det være oplagt, at Østre Anlæg og Botanisk Have forbindes på en langt bedre måde end det er nu, hvor Sølvgade skærer de to parker over.

Jeg ønsker Statens Naturhistoriske Museum al held og lykke med idekonkurrencen. En fælles museums-ø, der omfatter hele området omkring Rosenborg, Statens Museum for Kunst og et samlet naturhistorisk museum vil være en gevinst for hele hovedstaden.

Venlig hilsen Klaus Bondam

www.bondam.dk

Alt udspringer af naturen – religion, videnskab, kunst og kultur. Derfor er et nyt, samlet naturhistorisk museum i hjertet af København og i tæt dialog med natur, kultur, folk og forskning en enestående god ide.

”Ja, naturligvis!”. Det var min første reaktion, da jeg hørte om de første spæde ideer til et stort, samlet naturhistorisk museum ved Botanisk Have. Vi har en af verdens smukkeste og mest poetiske botaniske haver. Vi har grunden. Vi har omgivelserne. Og vi har Ørsted – guldalderens centrale skikkelse.

Museet bør slå rod den nordvestlige hjørne af Botanisk Have. Grunden er tæt bebygget i dag. Her kan museet indrettes, så det taler med haven og svinger sammen med stedet ånd. Det er en krævende opgave, for ånden er stærk. Statens Museum for Kunst, Voldanlæggene, Rosenborg og Kongens Have ligger lige i nærheden. Og i Ørstedsparken lidt derfra knejser Jerichau’s H.C. Ørsted som livets og lysets træ, asken, med nornerne ved sin rod.

Her er kort sagt kultur og natur i skønneste forening, og her er kunst, poesi og magi for fuld udblæsning lige omkring den skønneste, lærde have. Samtidig er området en central mødeplads for mennesker af alle slags. Beliggenheden er simpelthen formidabel og genial.

Jeg tror, at kunsten bliver at tænke stort, nyt, dristigt og fantasifuldt! Hvorfor ikke bruge naturens mønstre og former som inspiration for byggeriet? Der er uanede muligheder for at hente inspiration fra naturen og personer som f.eks. Norman Foster, Helmuth Jahn eller danske Erik Reitzel. Det vil være oplagt at bygge et museum, der i sin udformning signalerer, at alting hænger sammen. Det gør det jo, som Ørsted og andre før ham sagde.

Jeg kunne godt tænke mig et museum, der rummer hele naturen og forener zoologi, botanik, geologi, meteorologi og astronomi. En museum, der får os til at forundres og reflektere over verden, og som giver os både indsigt, fornøjelse og glæde over verdens mangfoldighed.

Et samlet naturhistorisk museum på dette smukke sted vil ikke bare være en fantastisk oplevelse for et stort publikum fra ind- og udland. Museet vil også kunne bygge bro mellem natur, kultur, videnskab og religion. Museet vil desuden kunne være base for og markedsføre det internationale center for biologisk mangfoldighed (GBIF), der har til huse i Danmark. Og sidst, men ikke mindst, vil det være et inspirerende miljø for videreudviklingen af den banebrydende tværgående forskning, som Statens Naturhistoriske Museum allerede i dag er internationalt berømt for.

Jeg håber, at der kommer rigtig mange spændende, sjove, vilde, anderledes, overraskende og realiserbare ideer på bordet. Kun det bedste af det bedste er godt nok til denne udfordrende opgave.

Jeg kan næsten ikke vente…

Michael Stoltze

Årets gang

En runde i Botanisk Have hører til blandt mine tilbagevendende glæder, og særlig om vinteren lægger jeg ofte vejen omkring drivhusene. En stille stund blandt disse mange budbringere fra verdens allerfjerneste afkroge er som et sjælebad, i den udiskuterbare skønhed, som gennemlyser planteriget med dets overflødighedshorn af farver, dufte og formlege.

Året rundt byder Botanisk Have på små fortættede naturoplevelser. I forårstiden er løgtæppet i fuldt flor. Skovbundens plantesamfund vil gerne nå at blomstre, inden træernes løv lukker af for lyset. De mange frugttræer kan være næsten overvældende i deres blomstring, ikke mindst mandelferskentræet med dets store fyldte blomster. Sommeren er et overvældende brus af frodighed og mangfoldige former.

Men måske er efteråret min favorit-årstid – om det er den blide regn, som får duftene frem, eller det sensommervarme sollys, som får de modne mættede farver til at tindre næsten overjordisk. Over alt er der frøsætning og forberedelser til vintertiden, og adskillige steder er ansatserne til næste års vækst allerede dannet, mens den første nattefrost driver de flammende efterårsfarver frem og vådrer de mere vandagtige vækster.

Det er langt fra nogen vildmark, men endda åbner Botanisk Have til mættede naturoplevelser.

Stilhed

Til trods for at indgangen vender ud til byens travleste sted, Nørreport, er Botanisk Have en af storbyens stille steder. Det er min yndlingspark, netop fordi her er så stille. Her er ingen hundeluftning, ingen fare for at få en frisbee i nakken, her er ingen grill-os, stavgængere, joggere, bikinilege eller fræsende ghettoblastere.

I sit bidrag til Park, en debatbog om Stockholms parker, skriver den finske arkitekt og fænomenolog Juhani Pallasmaa med henvisning til den schweiziske filosof Max Picard, at “intet har forandret menneskets natur så meget som tabet af stilhed.” Og Pallasmaa fortsætter: “Planter og træer minder os om den oprindelige stilhed i verden, som er gået tabt i civilisationens fremmarch. Træer besidder stadig den store gave at forblive tavse.”

Blot tanken om en tur i Botanisk Have kan give fred. Det er vigtigt, når man står overfor at nytænke området, at man ikke sætter denne fundamentale stilhed over styr.

Biodiversitet

Botanisk Have ligger i det parkbånd, som man viseligt reserverede til en grøn zone omkring den historiske by, da man i 1800-tallet opgav befæstningen af København. Med lidt god vilje kan man stadig ane konturerne af bastioner og voldgravenes zigzag-forløb. Det er dette bånd, som gør, at de små grønne enklaver inde i den tætbebyggede historiske by, har en chance for at fungere som natur.

Botanisk Have er hjem for snoge, ræve, egern, skarve, hejrer, skildpadder og en masse andre fugle, dyr og insekter, som lever her uden at gøre så meget væsen af sig. Det hænger sammen med, at der rundt omkring i Botanisk Have er steder, hvor tingene får lov at gro lidt til, hvor rådnende stubbe får lov at stå i vandkanten. Hvis vi vil have en mangfoldig bynatur, er det vigtigt, at vi ikke er alt for grundige med lugejern og beskæresaks – at vi giver naturen lov til at udfolde sig som natur.

Museumsøen

Hvis man har tanker om at deltage i idékonkurrencen, er det vigtigt at være lydhør overfor den mangfoldighed og uudgrundelighed som man i dag kan møde i Botanisk Have. Ikke bare må man værne om hver eneste fri kvadratmeter. Selv underjordiske tilføjelser må anlægges, så man ikke blot ender med et artificielt pottelandskab ovenpå. Tilføjelser må være lydhøre – ikke overfor de historicistiske facader, men overfor havens sjæl.

Med åbningen af idékonkurrencen om Botanisk Have og områdets transformation til en museumsø, som ikke bare samler det biologiske, det zoologiske og det geologiske museum, men også naturligt knytter an til Rosenborg og Statens Museum for Kunst, står vi overfor en opgave, som har et kolossalt spændende potentiale.

Botaniske haver er født ud af en fascination af den enkelte plantes særtræk. Dette fokus på enkeltdelen og dissektionen frem for sammenhængen har bragt menneskeheden på kollisionskurs med sit livsgrundlag. Kan vi tydeliggøre dette gennem en ny forståelse af Botanisk Have?

Er det her, at vi fremover kan erfare hvordan tusindvis af enkeltplanter virker sammen i økosystemer? – hvor vi vil forstå, hvordan klimaforandringerne rykker disse komplekse sammenhænge fra hinanden? Er det her vi kan opleve den fundamentale skønhed i planteriget, dyreriget og mineralriget? Er det her vi vil kunne erfare, hvordan udvikling af design og teknologi i dag i stadig højere grad tager inspiration fra naturens principper?

I mine øjne har museumsøen et kolossalt potentiale i at formidle den viden – og det paradigmeskifte – som skal til, for at vi med Michael Braungarts ord igen bliver indfødte på planeten.

Jens Hvass

centerleder
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
www.a21.dk

New York har sin Museumsmile, Washington har sin Mall, Berlin har sin Museumsinsel, Wien sit museumskvarter – alle er det steder, hvor man har samlet en række forskellige museer inden for et forholdsvist begrænset område.

Kunsthistorikeren Mario Krohn havde i 50’erne en storstilet ide om, at samle en række museer omkring Statens Museum for Kunst. Den blev aldrig realiseret, men med planerne om samling og bygning af Statens Naturhistoriske Museum er der opstået en ny mulighed for at realisere en egentlig museumsø omkring det grønne områder Kongens Have, Østre Anlæg og Botanisk Have.

Her ligger fire fantastiske museer, der har hver sin karakter: To store nationale museer, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum, og to mindre, men enormt attraktive museer, Rosenborg, et skatkammer af kulturhistoriske genstande og kunstværker, og Den Hirschsprungske Samling, der er en perle af et museum med fremragende mesterværker af dansk 1800-tals kunst.

Statens Museum for Kunst ønsker, at reetablere en egentlig forplads som arkitekten Vilh. Dahlerup planlagde den i 1897, og i tilgift grave ned med nye faciliteter til museet. Statens Naturhistoriske Museum bygger nyt. Samtidig skal Nørreport ombygges og strækningen fra stationen til Georg Brandes plads gøres mere attraktiv.

Gymnasierne Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd flytter ind på Geocentret i Øster Voldgade 10. Det er oplagt, at samtænke hele dette kompleks af museer, så publikum både opfatter museernes forskellighed, men også ser, at der er en sammenhæng imellem dem. Der vil være en række synergieffekter man kan anvende, ikke kun markedsføringsmæssigt og formidlingsmæssigt, men også fagligt.

Vi vil kunne udnytte de grønne områder kombineret med en urban karakter, vi kan gøre museumsøen til en samlet attraktion med et udbud af spændende oplevelser, vi vil kunne udnytte hinandens forskellige kompetencer og ressourser på nye måder.
Det ville ikke være urealistisk, at de 4 museer tilsammen vil kunne tiltrække ca. 1 mill. mennesker om året, og det er i dansk sammenhæng et enestående højt antal mennesker.

Karsten Ohrt
Direktør, Statens Museum for Kunst

Har du gode ideer, planer og visioner for et nyt naturhistorisk museum, så giv dit besyv med på bloggen.

Bloggen er din mulighed for at blande dig i debatten og være med til at sætte et aftryk på fremtidens naturhistoriske museum.

Bloggen er nem at bruge – prøv selv!